Skip to content Go to main navigation Go to language selector
Saab Global
information-technology-services-334524531.jpeg

Elektronik reparationstekniker

Sonderborg, Denmark
Closing date: 30 March 2024

Vi søger en ny kollega, som er teknisk velfunderet inden for elektronikreparation, men som også har interesse for det kommercielle samarbejde med kunder og leverandører. Vores serviceafdeling i Danmark leverer service til projekter og vedligehold af komplekse kommunikationssystemer til militære kunder i hele verden. Du bliver en del af en meget international organisation, som arbejder med løsninger baseret på den nyeste teknologi.

Om jobbet
Du bliver en integreret del af et fagligt dygtigt og ambitiøst team, som arbejder med levering, idriftsætning og support af Voice over IP baserede løsninger til kvalitetsbevidste kunder i hele verden. Dine primære opgaver bliver at håndtere reparationer fra kunder samt andre interne og eksterne interessenter. Der vil både være reparationer ift. vores nye generation af systemer men også på vores ældre systemer i drift. Der kan forekomme rejseaktivitet i forbindelse med indkøring af produktionstest eller lignende hos proces-leverandører.

Typiske opgaver

  • Administration og håndtering af reparationer af vores produkter i tæt dialog med kunder og andre interessenter

  • Udføre reparationer ved komponentudskiftning på print eller modul udskiftning

  • Vedligeholde testudstyr og specialværktøj

  • Fremstille mindre produktioner af testkabler

  • Bestille reservedele

Hvem er du?
Du trives i et dynamisk miljø, og kan arbejde selvstændigt og struktureret med fokus på kvalitet. Du er i stand til at koordinere og følge op på egne og andres opgaver, og du sikrer den nødvendige fremdrift på opgaverne. Du er god til at kommunikere internt og eksternt med kunder og forstår at varetage Saabs interesser. Du behersker engelsk i skrift og tale.

Erfarings- og uddannelsesmæssigt forventer vi, at du

  • er uddannet elektronik fagtekniker

  • behersker fejlfinding på komponentniveau

  • kan lodde iht. standard IPC klasse 3

  • kan udarbejde og/eller ændre teknisk dokumentation

Hvad kan du forvente af os?

I Saab-gruppen har vi et ordsprog "Business is done between people", og det er også det miljø, du kan forvente her. Saab tilbyder gode karriere- og udviklingsmuligheder.
Vi har fokus på teambuilding og på at give vores medarbejdere mulighed for at tage ejerskab over deres opgaver.

Vores kontor ligger i Sønderborg med nem adgang fra motorvejen og en fantastisk udsigt over Alssund.
Vi tilbyder derudover fleksible arbejdsforhold, pensionsordning, frokostordning og et udvalg af forskellige sociale aktiviteter på tværs af virksomheden.


Om Saab Danmark A/S

Saab i Danmark ligger i Sønderborg og er en del af Saab Gruppen med hovedkvarter i Stockholm, Sverige. Det vil give dig en masse muligheder at være en del af en stor international koncern, som på mange måder er markedsledende inden for de domæner, vi arbejder med. Samtidig er Saab Danmark en selvstændig virksomhed med en flad organisationsstruktur. Vores primære forretningsområde er at levere integrerede kommunikationsløsninger forsvarsrelaterede markeder i ind- og udland.

Da Saab Danmark er en forsvarsrelateret virksomhed, er det en forudsætning, at du kan sikkerhedsgodkendes af Forsvarets Efterretningstjeneste.

Du finder mere information om vores integrerede kommunikationssystemer TactiCall, på nuq.lookforstudies.com/naval